Skæl som ventiler

Rhododendronblade skal være i stand til at fordampe vand, selv om luften er mættet med vand. Ellers kan bladene ikke bruge sollyset, assimilationen, og dermed standser væksten. Skæl ligner mere låg end skæl. Låget dækker over en fordybning i blad­fladen, så der opstår et hulrum. I tørt vejr er 'låget' lukket. Hvis luften bliver fugtig, lukkes den ind i hulrummene, idet 'låget' bøjer kanten lidt udad. Lys og varme­stråling sørger for, at plantevævet er lidt varmere end luften. Luften i hulrummene bliver hurtigt varmet lidt op, og her kommer det ene­stående i opbyg­ningen frem: Luften er derved ikke vand­mættet mere - bladvævets overflade i hulrummene kan fordampe vand - det, som burde være umuligt.

 Trichomer

  

Trichomer er en fællesbetegnelse for hår, skæl og papil­ler.

 

Papillerne har form som pinde - helt uden spalter eller hulrum.

De forøger blad­vævets over­flade, så der kan for­dampes mere vand, når luftfug­tigheden er høj. Teg­ningen viser en papil i stor forstørrelse.

Som nævnt, er planters stof­skifte helt afhængig af for­damp­ningen.

En flot illu­streret beskri­velse af vand­transporten i træer findes i 'Illustreret Viden­skab' Nr. 8, 1993, fås på alle biblioteker.

 

 

 

Papil                                          

 

 

.

Behåring

Mange arter og få hybrider er mere eller mindre filtet eller behåret på bladunder­siderne. Dette hårlag bruges som botanisk kendetegn. Farven var­ierer fra art til art, men en art kan variere med flere nuan­cer, ligesom farven ofte bliver mørkere i takt med bladets alder. Tegningen  viser et hår fra bladundersiden på rhododendron smirnowii og er udført af H.H. Davidian, hvis bøger er nævnt i littera­turlisten.

 

 

  

 

 

 

 

 

 Der findes nuancer fra sølvhvid over grå og rødbrun til mørk brun. Blade, der ikke er færdigudvik­lede, kan have hår på oversiden, som dog hurtigt for­svinder for at give adgang for lys. Hår - eller filt­laget, som oftest kaldes indument, findes i forskellige tyk­kelser, fra en meget sparsom, gennem­sigtig behåring til typer med et tykt, uigennemtræng­eligt filtlag. Behåring findes også på mange andre af plan­tens dele.

 

           Indument på nyvækst

De nye bladskud kan være fuldstændig dækket af hvide uldhår. Enkelte arter har en belægning af løstsiddende, hvidt bladvoks, som kan gnides af med fingrene. Efter nogle regnbyger træder den blanke, grønne overflade frem. Det farvespil, der åbenbarer sig, bidrager i høj grad til den umiddelbare glæde, som rhododen­drondyrkere oplever.

 

Vigende egenskaber

 

Indument og blomsterduft hører tydelig­vis til de egenskaber, som ved krydsning med andre arter, der ikke har denne egenskab, mindskes eller helt forsvinder.

 

Saltskader

 

Det meget hårde grundvand i Danmark, kan give problemer, hvis der vandes flere gange om ugen, især hvis der kun vandes med for lille vandmængde. Alt efter vejret, for­damper 100% af vandet, hvis man vander 10 mm. Det vil sige, at intet forsvinder i under­grunden. Calciumsaltene fra grund­vandet fordamper naturligvis ikke, men vil efterhånden ophobes i skade­lige mængder. Planterne kan ikke optage vand, selv om der er vand nok, og som et resultat bliver bladspidserne brune. Det kaldes for 'salt­skader'. Noget til­svarende kan naturl­igvis også ske med nærings­salte, der er tilsat vand­ingsvandet. Der viser sig grålige toppe på gro­mediets over­flade eller hele over­fladen kan antage en unormal grå nuance. Derfor må der ikke 'sjatvandes'. 

Blødgøring med syre giver ikke lavere osmotisk tryk

 

Mindre mængder vand kan let blød­gøres med oxalsyre. Har man en mistbænk og regnvandet er sluppet op midt om sommeren, anvendes 22,5 gram oxalsyre per grad dH per 1000 liter vand. Spørg evt vandværket om hårdheden. Er hårdheden f.eks. 15 dH og man ønsker at nedsætte til 5 dH, skal der bruges 22,5 gram til 100 liter vand.

Af hensyn til calciumforsyningen afkalkes kun til dH 5. Kalken fra hanen bliver bundet som calcium­oxalat, der er meget tungt opløse­ligt og lægger sig på bunden af blandings­beholderen. Der er ingen grund  til at vente på bundfældning. Andre syrer har ubehage­lige bivirk­ninger Væksthus­gartnere anvender fosfor­syre, der er stærkt ætsende og derfor farlig at anvende i private husholdninger. Fosforsyre er billigere og tjener samtidig til plantens fosfor-forsyning.

 

 

.

                Ionbyttet vand

 

 

Firmaet Silhorko fremstiller mindre anlæg til deminerali­sering af ledningsvand. Det vand der kommer ud, er i teknisk forstand rent. Det vil sige, at der er ingen salte i det og det osmotiske tryk og den elektriske ledningsevne meget lille. Følsomme højfjældsplanter og orkideer kan klare sig med langt mindre vand, hvis det er så rent. Der vil ikke ske nogen ophobning af uønskede salte. Det mindste anlæg giver 2 l vand pr minut og koster ca 2.790,00 kr.  Hvis vandet har en hårdhed på 10, skal filterpatronen skiftes for hver 540 liter vand. Patronen koster ca 179.- kr i ombytning. Anlægget er 940 mm højt, 230 mm bredt og 200 mm dybt. Silhorko har tlf.  86 57 12 33, adressen er Stilling, 8660 Skanderborg. Man iblander normalt 10% grundvand af hensyn til planternes calciumforsyning.

 

Systemet er baseret på service-regeneration udført af Silhorko’s regenerationscentral.

De regenererede ionbyttere forsendes i form af patroner. Udskiftning

af patronerne tager kun få minutter, hvorefter systemet er driftsklar igen.

Systemet er renligt, betjeningen enkel og kravet til pladsforholdene beskedent.

 

VIRKEMÅDE

 

Silex-patronen indeholder en blanding af opladede kation- og anionbyttere.

Ved passage gennem patronen ombyttes vandets opløste salte med henholdsvis brint- og hydroxylioner. Resultatet bliver saltfrit vand af høj kvalitet.

 

ANVENDELSE

 

Silex-vand anvendes ofte i stedet for destilleret vand. Service-systemet er

ideelt til mindre vandforbrug, idet et udstyr til regeneration på stedet medfører en uforholdsmæssig stor investering,

en tidskrævende arbejdsindsats, problemer med de ætsende regenerantsvæsker og neutralisation af spildevand.

 

SILEX TYPE I B

 

Filterhuset er beregnet til vægophæng og udført i kunststof. Anlægget er udformet, så det ved hjælp af to lynkoblinger kan anvendes enten i trykløs installation, f.eks. efter en vandhane, eller i fast installation med fuldt vandværkstryk.

 

SILEX TYPE II B

 

Filterhus og rørsystem er udført i kunststof . Anlægget anvendes i fast installation med vandværkstryk. Rørforbindelser, taphaner m.v. efter anlægget udføres i PVC eller syrefast rustfrit stål.

 

SERVICEREGENERATION

 

Den brugte patron returneres til Silhorko’s regenerationscentral, hvor den forbehandles med kemikalier, adskilles i kation- og anionbyttere -

 som omlades med henholdsvis saltsyre og natriumhydroxyd - skylles, blandes og pakkes igen. En proces som ved regeneration på brugsstedet kræver et relativt kostbart udstyr. Hver regenerationsserie underkastes en omhyggelig kvalitetskontrol.

 

VANDETS KVALITET

 

 

Vands ledningsevne angives i mikroSiemens (µS/cm). Jo lavere ledningsevne, desto renere vand. En Silex patron giver ca. 60% af sin kapacitet omkring 0,1 µS/cm (svarende til en modstand på10 mio. ohm). De resterende 40% af kapaciteten har en ledningsevne under 5 µS/cm.

 

PATRONKAPACITETEN

 

Grundkapaciteten gælder for almindeligt rent vandværksvand med et moderat saltindhold og angiver den mængde vand - med et totalt saltindhold ækvivalent med 1 hårdhedsgrad (°dH) - som kan demineraliseres pr. regeneration. Den virkelige kapacitet pr. regeneration

findes ved at dividere grundkapaciteten med vandets saltindhold målt i ækvivalent hårdhed.

 

Regnvand

 

Regnvand er deværre fyldt med frø og svampesporer, som er meget svære at filtrere ud. Brug regnvand udendørs og lad ikke sollyset komme til beholderen, det begynder at gære og der dannes alger!

 

Om det kan man sige med Rette,

at alt andet Vand

i vort vandrige Land

er det rene Vand mod dette.

Kumbel

 

 

                         Vand i væksthuse

 

De færreste kan afse plads til mere end nogle få hundrede liter regn­vand. Regnvand er i øvrigt forurenet af mikro-organismer og ukrudtsfrø. Derfor er man stort set henvist til lednings­vand. I vækst­huse regner det som bekendt ikke og ophobning af salte er derfor helt unormal stor.  Til meget små rhododendron og orkideer er et ionbytteanlæg den rigtige løsning.  ­­Lidt større planter kræver for meget vand. Derfor bruger man gød­ningsvand, der er fremstillet af ledningsvan­det. Efter nogen tid vil saltkoncentra­tionen blive for høj. Saltene vaskes så ud, ved at vande med 100 liter lednings­vand per kvadrat­meter. Derpå vandes normalt med gødnings­vand. Alternati­vet til dette store vandfor­brug er at skifte gromediet ud i hele væksthuset. Mange nye væksthus-ejere undret sig over, at efter succes de første 6 til 10 måneder, visner alle blade fra spidsen.

 

Forsvundet sphagnum

 

Bland aldrig ler eller lerholdig kompost i sphagnum, så omsættes sphag­nummen meget hurtigt. Den dyre sphagnum forsvinder ! Lerjord har en helt anden sammensætning af mikro­organismer, som måske kan være for­klaringen på den hurtige omsætning, når de to materialer blandes. Rhodo­dendron behøver luft i rodzonen. Derfor går rødderne slet ikke ud i ler­blandede gromedier. I naturen gror rhododen­dron ofte i lerblandet humus, men det er ler af en helt anden struktur og kemisk sammensæt­ning end det, der findes her.

 

 Gengivelse med kildeangivelse tilladt